Information
Kommende stævner
Resultater

Login
Opret profil
Glemt login


Hjælp?

Information

I denne informationsguide kan du få en kort vejledning og hjælp til at bruge teenstævnesystemet. Vi anbefaler, at du før den endelige tilmelding, læser denne vejledning igennem. Har du problemer med at tilmelde dit hold eller at oprette et stævne kan du kontakte DVBF.

Jeg ønsker at tilmelde et hold til et teenstævne

Før du kan bruge teenstævnesystemet er det nødvendigt, at du opretter en brugerprofil hos Dansk Volleyball Forbund. Har du allerede oprettet en brugerprofil hos DVBF i forbindelse med Licenssystemet, Kidsstævnesystemet eller Beachsystemet, så kan du bruge den i teenstævnesystemet og gå direkte til Login.

Har du ikke allerede en profil kan du nemt oprette en, ved at gå ud i menuen og vælge ”Opret profil”. Det koster ikke noget at få oprettet en profil. Hvis du ikke allerede er logget ind, så skal du gøre det i menupunktet ”Login”. Gå derefter ind i menupunktet stævner, og klik dig frem til det stævne, der passer til dine ønsker. Du kan her finde en række praktiske oplysninger om selve stævnet, hvilke hold der er tilmeldt, priser etc.

Du tilmelder dit hold ved at markere den række, I ønsker at deltage i. Nederst på siden klikker du ”Tilmeld mig til…”.

Dit hold er tilmeldt stævnet når du har bekræftet tilmeldingen i pop-op vinduet. Vær opmærksom på, at du kun kan tilmelde et hold ad gangen. Vil du tilmelde flere hold til samme stævne, gentager du proceduren. Når du tilmelder flere hold angives de med bogstaverne A,B,C etc. Du vil i en rød box på siden kunne se alle de hold du har tilmeldt.

For hvert hold du tilmelder, vil du modtage en bekræftelse på tilmeldingen via mail. Skulle du ønske at afmelde et hold, kan du gøre det på siden "Mine tilmeldinger" indtil tilmeldingsfristen. Herefter skal du henvende til arrangøren af stævnet. Det gælder i det hele taget, at hvis du skulle have nogle spørgsmål omkring det enkelte stævne, at du skal henvende dig til den lokale arrangør.

Efter stævnet Efter stævnet går arrangøren ind og skriver alle holds slutplacering ind på hjemmesiden. Du kan finde dit holds placering i stævnet ved at klikke på menupunktet resultater.

Betaling for deltagelse i stævnet vil blive opkrævet af stævnearrangøren. Som oftest vil du i beskrivelsen af stævnet kunne se, hvordan betaling foregår.

Jeg ønsker at oprette et nyt teenstævne

Alle klubber i Dansk Volleyball Forbund kan oprette deres eget stævne. Ved at oprette et stævne via teenstævnesystemet får du maksimal synlighed og en god markedsføring, samtidig med at du som stævneleder får et godt redskab til at administrere stævnet. Det er vedtaget af DVBF og kredsene at prisen for at oprette et stævne er 30,- kr. pr. hold, som går til fortsat udvikling af Teenvolley i Danmark. DVBF vil efter afholdte stævner fakturere arrangør for dette beløb.

Sådan opretter du et stævne For at oprette et stævne skal du være logget ind. Er du ikke allerede logget ind, skal du gøre det i menupunktet ”Login”.

Klik på menupunktet ”Stævneadmin.” og derefter ”Opret nyt stævne”. Nu skal du udfylde siden med dine oplysninger. Ved at trykke på det røde ”Hjælp” får du en grundig information og hjælp til at udfylde siden.

Når et stævne er oprettet, tilgår der DVBF en mail, hvorefter stævnet vil blive godkendt. Du vil altså først kunne se det stævne du har oprettet, når det er godkendt af DVBF. Efterhånden som tilmeldinger indgår, vil du kunne følge med i udviklingen, ligesom det vil være muligt at udtrække tekstfiler fra systemet, som kan importeres i Excel, og derved bruges til at lægge turneringen. Du har også mulighed for at lave eftertilmeldinger efter tilmeldingsfristen.

Efter stævnet Når stævnet er afviklet skal du under punktet ”Stævneadmin.” indtaste slutstillingen for stævnet, som så bliver synligt under menupunktet ”Resultater”. I forbindelse med indtastning af slutstilling er det muligt at indtaste evt. yderligere hold, f.eks. hold tilmeldt på dagen.